50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

Villa på Koh Yao Noi

Rejseguides, Thailand

Øen ligger sammen med Koh Yao Yai i Phang Nga-bugten i det sydlige Thailand. Så du kan både flyve til Phuket eller Krabi og sejle herud på en halv time. Koh Yao Noi er ca. 30 km lang og selvom der er rigeligt med turister er der stadig lidt øde ø stemning. Der er et lille udvalg af spisesteder, et par kiosker og massagesteder. Udover sejlture er der ikke meget at lave på øen, så den er perfekt til afslapning.

Villa eller hotel?

Der er både små simple hytter, villaer og et par store hoteller at vælge i mellem, så øen byder på noget til ethvert budget.

Hytter på Koh Yao Noi
Hytter på Koh Yao Noi

Da vi er 6 voksne, en tumling og et spædbarn har vi valgt at bo i villa i den første uge. Villaen ligger med udsigt over vandet og strækker sine 550m2 over to etager. Villaen er fundet på Booking.com og valgt fordi der var rigelig plads og mulighed for at bestille hjemmelavet mad. Mange af de villaer vi fandt var enten uden rengøring/madlavning/kontaktperson eller med personale som bor i villaen 24/7. Vi vil helst have en mellemting, hvor vi selv bestemmer hvor meget service der er behov for.

Villa diva star  koh yao noi
Villa Diva Star

Villa Diva Star

Med 4 soveværelser, som har hvert sit badeværelse og et stort stue-køkken område er der rigeligt med plads.

Udsigt koh yao noi
Udsigten fra villaen

Villaen er indrettet med masser af smukke detaljer og den thailandske stil er en spøjs blanding af æstetik og plastik.

Statue i stuen

Udendørs er der bar, sofaområde, pool og grill. Vi har også fisk under trappen og en del myrer og myg.

Fordelen ved at bo i villa er at vi ikke skal tage hensyn til andre og kan gøre tingene i vores eget tempo. Det er virkelig en fordel når der er børn med på turen. Der er videoovervågning udendørs og en vagt tilknyttet husene i området, men her virker til at være ret fredeligt.

En ulempe ved at bo i villa er at man ofte selv skal sørge for rengøring, indkøb og madlavning. Heldigvis bliver vi rigtig forkælet, for vi har bestilt morgenmad hver dag. Det er en lokal kvinde som kommer på sin scooter og laver morgenmad, rydder af og reder senge. Hun laver virkelig gode pandekager og frugten smager fantastisk herude. I går og i dag har vi også bestilt aftensmad herhjemme, som bestod af lækre lokale retter tilberedt i villaen. Kvinderne taler ikke så meget engelsk, men kommunikationen går fint og de er super søde, især med børnene.

Halvdelen af morgenmaden

Vi har en engelsktalende kontaktperson som hjælper med indkøb af dagligvarer, bestilling af ture osv.

Familiehygge

Dagene starter tidligt, når børnene vågner og solen står op lidt i syv. De morgenfriske kan nå en løbetur inden morgenmaden kl 8.30. Resten af dagen går med at bade, gå på tur og finde skygge. Om aftenen står den på spil.

Ticket to  ride brætspil
Ticket to ride brætspil

For mig er det den ultimative luksus at bo i smukke omgivelser, med mange af de samme faciliteter og service som man får på hoteller, mens vi har det hele for os selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.