50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

Japan: Shinkansen guide

Danske indlæg, Japan, Rejseguides

Hvis du skal rejse rundt i Japan, så skal du prøve Shinkansen!

Højhastighedstoget (Shinkansen) er en nem og effektiv måde at rejse rundt i Japan. Selvom Shinkansen er en must-do oplevelse på din første rejse til Japan, så kan det godt betale sig at sætte sig ind i hvordan det fungere. Billetterne er nemlig dyre, så ofte vil det kunne betale sig at købe et JR Pass hjemmefra. Her i guiden kan du læse om bestilling, pladsreservation og hvad der er ombord på toget.

shinkansen
shinkansen japan

Hvad er JR pass?

Det er et togkort som giver dig ubegrænset adgang til Shinkansen og JR togene i 7, 14 eller 21 dage. Turister kan kun købe passet inden de ankommer til Japan. Du kan godt købe billetter enkeltvis, men så koster turen fra Osaka til Hiroshima 700 kr. for at kører 300 km.

Alt efter hvordan jeres rute ser ud, kan i enten købe et JR Pass til hele landet eller til enkelte områder . Du kan læse mere på hjemmesiden her.

Tip: sørg for at bestille med samme navne som der står i jeres pas. Ellers kan billetterne ikke bruges.

Et syvdages JR pass til hele landet koster godt 1800 kr., men så kan det også bruges på alles JR toglinjer og de fleste højhastighedstog.

Standard eller green class?

shinkansen togkupe
shinkansen togkupe japan

Du kan vælge imellem to forskellige klasser. Vi rejste på standard og det var helt fint. Green class havde kostet ca. 600 kr. mere end 7 dages standard.

Standard kupé

Hvordan bruger du JR Pass?

Du bestiller og modtager passet inden afrejse til Japan. Der findes flere udbydere online eller du kan bestille igennem et dansk rejsebureau. Når du er ankommet i Japan skal passet valideres på et JR kontor, som du finder på de større stationer. Her vælger du hvilken dag passet skal begynde.

Tip: reserver plads til Shinkansen på JR kontoret – det er gratis.

Herefter viser du dit JR pas ved den bemandede skranke ved indgangen til JR perronerne. Du kan ikke bruge skanningsautomaterne, da datostemplet kontrolleres manuelt. Du skal også vise passet når du skal ud igen.

Tip: brug google maps til at finde ud af hvilket spor toget afgår fra. Indtast stationens navn og den station du skal til og tryk på togknappen. Så vises afgangstidspunkt og perron.

Det kan være svært at finde rundt på de store stationer, så det kan være en fordel at kende navnet på den Shinkansenlinje i skal køre på. Er du i tvivl, så står det på engelsk på perronen hvor toget kører mod. Stationerne er meget større end i Danmark, så ankom i god tid.

shinkansen japan
Shinkansen tog japan

De lokale går meget op i køkultur, så sørg for at stille dig i kø til toget. Det er tydeligt markeret på gulvet hvor du skal stå. Har du bestilt pladsbillet, så find den rigtige vogn at stå i kø til.

Tip: ofte er der to forskellige tal der indikere vognens nummer. Det lille tal er til korte tog og det store til de lange tog.

Rejser du uden pladsbillet så stil dig i kø til vogn 1-3, som ikke kræver reservation. Vi rejste uden pladsbillet og vi fik en plads hver gang.

Ombord på toget

I Japan må du ikke spise eller drikke i offentlig transport. Shinkansen er dog undtaget for reglen, så medbring lækker mad fra stationen til de lange togture.

Toget har små borde ved hver stol, toiletter i hver vogn og strømstik på hver række.

Det er bedst at rejse med blød bagage frem for store rullekufferter, da der ikke er noget sted at stille bagagen. Der er godt med benplads, men vi satte pris på at kunne smide sportstasken og rygsækken op på hattehylden.

Kan de 300 km i timen mærkes?

Togene kører meget stabilt og der bremses langsomt, så du bemærker ikke den høje hastighed. Der afspilles en lille melodi hver gang toget nærmer sig en station, så du har god tid til at få pakket sammen. Toget holder kun kort ved hver station, så sørg for at være klar.

Tip: læg mærke til hvordan personale bukker inden de forlader togvognen.

Instagram kan du se videoer af de smukke udsigter fra toget. Du kan også læse en guide til Tokyo og onsen.

Tagged

2 thoughts on “Japan: Shinkansen guide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.