50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

Guide til Hiroshima

Danske indlæg, Japan, Rejseguides

Hiroshima ligger i den vestlige del af Japan, men hvis du tager Shinkansen,  tager det kun 5 timer fra Tokyo.

Tip: læs alt om Shinkansen her

Byen er bestemt et besøg værd, især hvis du interesserer dig for historie. Byen byder dog på mere end bare historie og der er masser af shopping, flotte parker og skøre oplevelser.

Hiroshima
Hiroshima Japan

Der er en del universiteter i byen, hvilket godt kan ses i gadebilledet, hvor der er mange unge mennesker.

Hvor skal du bo?

Vi boede tæt på Hiroshima station, hvilket var nemt i forhold til transport. Men mange af seværdighederne er samlet omkring fredsparken, så det er en fordel med et hotel som ligger i gåafstand fra parken.

Hvad skal du opleve?

Byen er nok mest kendt for The Atomic Dome – en bygning der er bevaret som den så ud lige efter atombomben sprang.

Atomic Dome
Atomic Bomb Dome Hiroshima

Fortsæt om til statuen af kvinden og fredsduerne og tryk på knappen hvor der står “engelsk” og hør historien om monumentet.

Følg en af broerne over til fredsparken på den anden side af floden og se de forskellige monumenter. Du kan også ringe på fredsklokkerne og se den evige flamme brænde. Området er fyldt med selfie-turister og hyperaktive skolebørn, som giver et leben, som ikke virkede helt passende.

Fredsparken Hiroshima

Følg strømmen af mennesker til fredsmuseet for enden af parken. Det koster 200 yen pr. person og det er et must-see uanset om du interesserer dig for historie.

Her kan du læse hvad der skete, høre beretninger fra efterladte og få et indblik i hvor mange mennesker der blev påvirket af atombomben.

Det er meget sigende for oplevelsen, at dem der er på vej ind til udstillingen taler sammen, mens dem der går ud er helt stille.

Hiroshima Slot

Slottene i Japan er noget anderledes end de danske. De er noget mindre, men ganske flotte og rigt dekoreret. Slottet ligger i gå-afstand fra Fredsparken, og du kan gå tur i den lille slotsparks.

I slottes lille park kan du blandt andet se enkelte træer, som overlevede bomben.

Vi så også lokale børn, som var kældt i festtøj. De var ualmindelig kære!

Du kan også fodre karperne – der er virkelig mange i voldgraven!

Shukkeien parken

Parken er sirligt tilrettelagt miniature have, hvor du blandt andet finder en lille Mt. Fuji. 

Der er også en miniature bambusskov.

Der er to forskellige ruter rundt i haven og du kan hurtigt bruge en time i haven. Du kan også deltage i en traditionel te ceremoni.

Shopping

Når du har fået historie nok, så fortsæt til Hondori som er et overdækket shoppingområde. Har finder du spisesteder, spillebutikker, overvældende skønhedsbutikker, karaoke og meget mere.

Shopping i Hiroshima

Skønhedsbutikker

Der er et kæmpe udvalg af alle mulige (og umulige) skønhedsprodukter i Japan. Du kan med fordel google hvilke produkter der er gode, for alt står på japansk. Ellers så kik efter prisskiltet, hvor der nogle gange er en tegning der viser hvad produktet kan. Japansk skønhedsbutik

Skøre oplevelser

Hvis du kikker dig omkring, får du øje på mange mærkelige oplevelser.

Jeg fandt aldrig ud af om oversættelsen var forkert, eller om de rent faktisk udstillede porno graffiti i storcenteret.

Spil og arkader

Der er masser af spilbutikker med alt fra guitarhero til klospil og computerspil. Hvert spil koster ca. 7 kr, så det er bare om at prøve løs og finde din favorit.

Hvad skal du spise?

Tip: i Japan finder du også restauranter i kælderetagen eller i toppen af bygningen, så sørg for at kikke op og ned når du leder efter spisesteder.

Har du mod på at prøve noget lokalt, så tast Kura Sushi ind på google maps. Det er en sushi kæde som findes over hele landet, men de serverer også andet end fisk – hvilket er en sjældenhed. Vi besøgte Kura Sushi Minamikan-on, som ligger i det der nok bedst kan beskrives som et industriområde. Vi gik derud og hjem, ca. 3-4 km hver vej. De var tydeligvis ikke vant til turister og ingen talte engelsk. Det var ret forvirrende, men med hjælp fra de lokale fik vi trukket et nummer og fik tildelt et bord. running sushi

Bestillingstabletten var heldigvis på engelsk. På det nederste bånd kan du bare tage det du har lyst til og på det øverste kommer det du bestiller susende.

Tip: på Instagram kan du se en video fra stedet, husk at slå lyden til.

Når du har spist, skubber du tallerkenerne ned i hullet, så tæller bestillingstabletten selv hvor meget du købt.

For hver 5. tallerken, kommer der et spil på tabletten, hvor du kan vinde en præmie. Kombinationen af spil og børnevenlige retter gjorde at der var rigtig mange familier.

Tip: læs hvordan du spare penge på maden i Japan, uden at gå på kompromis med kvaliteten her. 

Sushi

Hvor længe skal jeg besøge Hiroshima?

Med to overnatninger når du fint rundt og ser hele byen. Det kan også godt gøres på en dag, hvis du hellere vil bruge tiden på nogle af de andre seværdigheder i området. Desværre var der konstruktionsarbejde på Miyajima da vi besøgte Hiroshima. Miyajima har de ikoniske røde torii porte som står i vandet.

Hvis du vil læse mere om Japan, kan du læse om Tokyo her og en guide til onsen her.

Tagged