50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

Guide: betaling i udlandet

Danske indlæg, Rejsetips

Visa, Mastercard, veksle hjemmefra eller hæve i udlandet? Har du styr på hvad der bedst kan betale sig på ferien.

Ellers så følg med i guiden her og få styr på valutakurser, valutatillæg og gebyrer.

Lyder det tørt? Måske, men det kan koste dig unødvendigt dyrt ikke at have styr på.

Det skal du være opmærksom på

For at vurdere hvordan det bedst kan svare sig at betale, skal du vide tre ting:

Valutakursen – hvor meget er dine penge værd

Valutatillæg – omkostning ved at veksle

Gebyr – omkostning ved at hæve kontant valuta

Kontant valuta eller køb på kort?

I Danmark bruger vi næsten ikke kontanter mere, men mange steder i udlandet benyttes det flittigt. I Tyskland er der fx ofte et minimumsbeløb for at bruge kort.

Tip: medbring altid lidt valuta til drikkepenge og småfornødenheder

Du kan ofte google dig til hvorvidt det er nødvendigt at medbringe mange kontanter til dit rejsemål. Til turen til Japan har jeg hævet valuta hos Forex Bank, da min egen bank ikke har yen på lager.

Tip: skal du veksle til andet end USD eller Euro, kan det være nødvendigt at forudbestille.

Kontant valuta vekslet hjemmefra

Fordelen ved Forex Bank er at de ikke tager et gebyr og hvis du har valuta i overskud efter rejsen kan du returnere dem. Ulempen er at de har en dårlig (høj) kurs og at du skal holde styr på kontanterne på rejsen.

Kontanter bliver hurtigt til et sort hul, hvor der kan være svært at huske hvad de blev brugt til.

De fleste lande har et max for hvor mange kontanter du må have med. Ofte er det 10.000 dollars.

Tip: bed om mindre sedler når du veksler, så du har småpenge. Det er et klassisk trick at sælger desværre ikke har byttepenge, så du ender med at betale for meget.

Visa

De fleste har et Visa-kort, for Dankort kan ikke bruges i udlandet. Visa har nogle fornuftige kurser, hvor yen pt står til kurs 6.35, (100 yen koster 6.35 kr) men du skal være opmærksom på valutagebyret på 1% af det du hæver.

Der er et gebyr for at hæve i udlandet. Det afhænger af din bank og jeg betaler 40 kr pr gang for at hæve i udlandet.

Du kan maksimalt hæve 2000 kr på dit Visa-kort om dagen og maks 25.000 fordelt over 30 dage.

Mastercard

Mastercard har ry for at være dyrt at bruge i udlandet. Deres kurs for yen er 6,37 hvilket er fint, men de tager 2% i valutagebyr, hvilket er dobbelt så meget som visa.

På nogle mastercard optjener du bonuspoint fx via SAS. Her kan det være værd at undersøge om bonuspointsene er mere værd end valutagebyret.

Tip: undersøg værdien af bonuspoint, ellers kan de blive dyrt købte.

Mastercard har et gebyr på 50 kr. når du hæver kontant.

På Mastercard er det din kreditgrænse der bestemmer hvor meget du kan bruge.

Hvor meget betyder det?

Hvis du har betalt rejsen hjemmefra, vil dit forbrug på rejsen nok ikke være stort nok til at det betyder det store.

Men hvis du skal betale for hotel, transport, mad og oplevelser på hele turen så kan det godt blive til mange penge.

Hvis du skal betale 10.000 yen koster det:

Forex: 670 kr

Visa-kort: 641 kr

Visa-kort hævning: 675 kr

Mastercard: 650 kr

Mastercard hævning: 687 kr

Hvad skal jeg vælge?

Så betaling på Visa-kortet er billigst. Men min anbefaling er at hæve lidt hjemmefra og betale med Visa-kort undervejs. Er du nødt til at hæve i udlandet, så hæv 2000 kr per gang for at minimere gebyret. Brug kun dit Mastercard hvis du jagter bonuspoint og brug det ikke til at hæve i udlandet.

Gode råd

  • Hav mere end et kort med, især hvis du rejser alene
  • Undgå klathævninger og hæv 2000 kr pr gang
  • Betal i lokal valuta når du bruger kortet, så får du en bedre kurs
  • Hav en ide om hvor mange penge du ca skal bruge undervejs på rejsen
  • Hav altid lidt lokal valuta
  • Fordel dine kontanter imellem flere steder/personer

Hvordan ved jeg så hvad ting koster?

Undervejs på rejsen er det bøvlet at holde styr på valutakurser, valutatillæg og gebyrer. Så hvis du vil være sikker på at undgå grimme overraskelser når du åbner netbank, så regn med en højere kurs. For Japan ligger kursen omkring 6,6 så vi regner med en kurs på 8.

Penge og sikkerhed

I Danmark er vi vant til et rimelig højt sikkerhedsniveau, men i nogle lande skal du passe ekstra godt på dine penge og kreditkort. Her er et par basale råd:

  • Undgå at slippe dit kort af syne når du betaler. Fx gå med op til skranken hvis du betaler på restaurant.
  • Hav kun få synlige kontanter i din pung. Især i fattige lande kan synet af mange kontanter friste svage sjæle.
  • Brug safety boxen på hotelværelset
  • Indtast nummeret til “Spær kreditkortet” på din telefon og anmeld det med det samme hvis uheldet er ude.
  • Vær opmærksom på din taske/pung, især i større forsamlinger og under transport

Instagram kan du få flere gode rejsetips og her på bloggen kan du læse hvordan du pakker det bedste rejseapotek og booker charterferie som en pro.

Tagged

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.