50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

🇩🇰 Flashback Fredag nr 4 Montenegro

Flashback Friday, Rejseguides

Montenegro er et utrolig flot land med en kyststrækning som minder meget om Kroatien, men med et endnu billigere prisniveau. Jeg holdt en uges ferie i Montenegro i sommeren 2017 i byen Petrovac som er en mindre, hyggelig, turist by.

Smuk natur

Petrovac ligger ud til vandet og har en del hoteller uden at være alt for over-bebygget. Langs vandet er der en strandpromenade og flere små stier til de nærliggende strande. Vi tilbragte en hel del af vores ferie med at udforske området til fods og det er virkelig skønt at området er forbundet via stisystemet som snor sig imellem strande, skov og bjerge.

Valuta for pengne

Montenegro er et billigt land at holde ferie i, når man sammenligner med Danmark. Vi fandt en lille lækker restaurant lidt væk fra strandpromenaden hvor vi til frokost kunne få forret, 2 hovedretter og 2 øl for under 20 euro. Vi havde bestilt hotellet igennem TUI og givet 7.000 kr. for hotellet og halvpension, hvilket må siges at være en meget fornuftig pris.

Den rolige ferie

Petrovac er en hyggelig lille by som mest af alt minder om en tidslomme fra charterrejserne i 1990 hvor folk gik rundt i speedos og ølmave – og var stolte af det. Byen har masser af spisesteder og hoteller men hvis du er på jagt efter natteliv, så er det bedre at bo i Budva. Byen er primært besøgt at ældre ægtepar og i kan tage bussen til Kotor, Sveti Stefan eller tage på en heldagstur til Albanien.

Der er godt gang i turistudviklingen i landet, så hvis du vil nå at opleve landet inden det bliver overrendt, så skal du snart af sted. I 2017 havde TUI for første gang rejser til Montenegro men der er kommet flere udbydere til siden.

Instagram kan du se flere billeder og videoer fra Albalien og Montenegro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.