Ferie på Koh Yao Noi

Rejseguides, Thailand

Efter en lille uge på Koh Yao Noi tager vi videre til Phuket i morgen. Det er min 5. gang i Thailand og hvert sted har budt på noget unikt. De smukke billeder står i kø på Instagram og her er virkelig også billedskønt. Men Thailand er også et land med toiletter uden skyl, plastikaffald i naturen og masseturisme. Det er helt sikkert et land der skal opleves, for det er ikke uden grund at det er en af danskernes favoritter.

De sydlige øer

Thailand kan tilbyde det meste… Landet byder både på backpacker paradis og overdådig luksus. Der er masser af smuk natur, men desværre også en masse plastik og ting der går i forfald. Er du til kaotiske storbyer, så er Bangkok en kæmpe oplevelse. Er du mere til strandferie, så findes det i det meste af Thailand, som har over 3.000 km kystlinje.

Imellem Krabi og Phuket er der mange forskellige øer at vælge imellem. Mod syd ligger den store ø Koh Lanta som har flere svenske folkeskoler. De kendte Phi Phi øer har været kulisser for flere film og i nærheden finder du James Bond øen – gæt selv hvordan øen fik det navn.

Koh Yao Noi har en del turister og virker til at være særlig populær blandt danskere, men her er ikke overrendt. Der er ikke solstole på stranden og du møder heller ikke strandsælgere.

Det unikke ved øen er den afslappede stil, det langsomme tempo og de smukke klippeformationer i havet.

Aktiviteter

At lave ingenting er klart den mest populære aktivitet på øen, så der hænger hængekøjer over alt. Man kan også leje en scooter eller cykle til at udforske øen, der er kun ganske lidt trafik. En sejltur er et must når du besøger Koh Yao Noi – du kan læse om vores tur her. Der er masser af steder på stranden hvor du kan booke sejlture og priserne starter fra 500 bath pr. person. Du kan også bruge en time på at få massage, det koster 400-500 bath hvilket ca. svare til 100 kr.

Prisniveauet på mad

På de turistede steder kan det være nemt at glemme at Thailand er et fattigt land. Ganske vidst er Thailand mere velstående end sine nabolande, men mindstelønnen er 1.675 kr. om måneden. Selvfølgelig de prisniveauet også lavere end i Danmark, men den gennemsnitlige løn er ca. 2.500 kr. om måneden.

Den lokale kiosk har et fint udvalg af “turist ting” og ingen af de lokale handler her, for det er turist-priser. En sodavand koster ca 5 kr.

På restauranter er det også mest turisterne der spiser. Priserne svinger alt efter hvor vi spiser, jo flere internationale retter stedet reklamere for desto dyrere har det været. Simple risretter koster fra 35 kr.

Tip: husk at give drikkepenge, ca. 10-20% af regningen alt efter hvor god servicen har været.

Alt smager godt herude… fra risretter til curries eller forårsruller. Jeg har aldrig rigtig spist dessert i Thailand, da jeg hellere ville have forretterne, men vi har fået sticky rice, banan i varm kokosmælk og fritteret banan og det har alt sammen smagt fantastisk.

Natur og plastik

Naturen er utrolig smuk på øen, med frodige palmer, blågrønt hav og klippeformationer i horisonten. Men der er også en del plastikaffald på øen og ting som går i forfald.

Thailand har ved årsskiftet indført forbud mod udlevering af gratis plastikposer, så kampen mod plastik er begyndt, men der er lang vej igen.

Flere steder på Koh Yao Noi er der gode tiltag, som gratis genopfyldning af vandflasker og skraldespande til affald fundet på stranden.

Som turist kan du bidrage til den positive udvikling ved at genbruge plastflasker, samle skrald og vælge bæredygtige hoteller.

Kan Koh Yao Noi anbefales?

Ja! Hvis du er til afslapning og ro, så er øen perfekt. Hvis du vil gå i byen eller opleve masser af adventure, så er øen ikke for dig. Koh Yao Noi kan nemt kombineres med Krabi, Phuket eller andre øer i bugten.

Villa diva Star
Villa Diva Star

Hvor skal man bo?

Hvis det skal være nemt, kan du vælge en pakkerejse. Men du kan også selv booke fly og hotel. Udvalget går fra Six Sense hotellet til private villaer og små hytter. Du kan finde inspiration på AirBnB eller Booking.com

Six senses Koh Yao Noi

Six Senses Koh Yao Noi

Ofte kan du bestille transfer fra lufthavnen igennem hotellet. Både hytter, villaer og hoteller ligger ned til stranden.

Hytter Koh Yao Noi

Hytter Koh Yao Noi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.