50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

🇩🇰 Er Seychellerne hypen værd?

Danske indlæg, Rejseguides, Seychellerne

Jeg besøgte Seychellerne i juli 2018 på min bryllupsrejse. Vi kombinerede det med safari i Masai Mara i Kenya og fløj 3 timer fra Nairobi. Flyveturen til København tager omkring 14 timer. Hovedøen Mahe er en smuk lille tropeø med hvide sandstrande og et stejl bjerg i midten af øen. På grund af bjerget kan det tager en lille time at køre de 20 km fra lufthavnen til nordsiden af øen.

Øen er markedsført som den perfekte destination for bryllupsrejser, derfor   tiltrækker Seychellerne masse af par på bryllupsrejse. Men der er også en del ældre mennesker og vi så enkelte par med spædbørn, men ellers var der ikke mange børn.

Constance Ephelia
Vi havde 6 nætter på luksushotellet, som var valgt pga de mange aktiviter og lækre mad. Desværre var vejret dårligt, hvilket betød at vi fik ikke brugt så meget tid ved poolen eller på stranden.

Aktiv ferie

Seychellerne er primært en afslapnings destination, men der er rig mulighed for at snorkle eller bruge hotellets mange aktiviter – kajak, windsurf, tennis, squash, fodring af skildpadder m.m. Det var nemt at få ledige tider til tennis/squash. Fitnesscenteret er veludstyret og der er aircon og en vandautomat – så der er næsten ingen undskyldning for ikke at træne. Poolen ved siden af fitness er perfekt til svømning.

Spa

Hotellet har den største spa i det indiske ocean og spaen kan dagligt benyttes gratis frem til kl 14. Der er et stort område med liggestole, sauna og forskellige pools.

Book spatider i god tid, for de bliver hurtigt udsolgt. Behandlingerne er skønne, men ikke ligefrem billige.

Værelser og mad

Værelserne er moderne og store. Vi boede på 1. sal, hvilket giver en lidt mere uforstyrret oplevelse end stueetagen. Maden er god, men det kan være svært at få et bord på de populære steder. Der er stor buffet til morgen og aften samt mulighed for at spise på a la carte restaurant om aftenen.

Service

Hotellet er god til at komme med små overraskelser, vi fik fx små slushice ved poolen og champagne på værelset da det var vores bryllupsrejse.

Priser

Vi boede i en junior suite, som cirka koster 5.300 kr. pr nat – der er morgenmad og aftensmad med, men det er stadig i den dyre ende i forhold til value for money.

Drikkevarerne er dyre:

35 kr. For en flaske vand eller dåse cola, 55 kr. For en lille pose chips. Der ligger dog en kiosk lige uden for hotellet med fornuftige priser (ud af hovedindgangen og følg vejen til højre, den første kiosk tager visakort).

Seværdigheder på øen

Vi var en tur i hovedstaden, men der er ikke meget at se og turen over bjerget er meget snoet. Udsigten er fantastisk undervejs, men vi blev ret køresyge.

Vi kom desværre ikke ud og snorkle grundet vejret. Seychellerne var helt sikkert en oplevelse, men der var for høj fugtighed, stranden forsvandt pga tidevand og flyvetiden er lang. Jeg vil klart anbefale Maldiverne hvis du er på udkik efter sol og luksus.

Instagram kan du se billeder fra flere smukke strande som jeg kan anbefale

Tagged

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.