50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

En kort guide til: Shinjuku, Harajuku, Shibuya, Akihabara og Ginza

Danske indlæg, Japan, Rejseguides

Tokyo består af 23 forskellige bydele, fordelt over ca 80 kilometer og beboet af over 13 millioner mennesker. Så kort sagt, er byen gigantisk! Derfor kan det godt betale sig at planlægge på forhånd, hvilke områder du vil besøge.

Vi havde kun 4 dage i Tokyo, så vi valgte at besøge et par af de mest populære områder.

Her kan du læse en kort gennemgang af de områder vi besøgte i Tokyo.

Shinjuku

Neonlys, kaotisk og overvældende:

I Shinjuku er der gang i den, med både shopping, restauranter og et aktivt natteliv. Så her kan du opleve det meste og bydelen er godt forbundet med metrosystemet. Shinjuku Station har forbindelser til hele Tokyo (og resten af Japan).

Shinjuku

Tip: det er et godt sted at bo, da det er i gåafstand til Harajuku, Shibuya, the observation Tower og Meiji helligdommen.

Du kan besøge Robot Restaurant hvor robotter slås mens du spiser (reservation anbefalet). Det koster cirka 700 kr. Pr person.

I Golden Gai området finder du masser af barer. De fleste af dem har kun plads til 5-10 gæster og nogle ser mere suspekte ud end andre. Er du mere til stille og rolig underholdning, så er der flere biografer i området som sælger nogle ret vilde snacks menuer. De fleste film er på engelsk, med japanske undertekster.

Golden Gai området i Shinjuku

Harajuku

Freaky, farverigt og turistet:

Hvad har goth hættetrøjer, regnbuefarver candy floss og lolita kjoler til fælles? Du kan få det hele i Harajuku, som er kendt som Tokyos modeområde. Vi så butikker med dødsmetal tøj, lolitabutikken og flere andre mærkværdige butikker. Men vi så nærmest ikke nogle lokale og hele området virkede over-tursitet. Vi var der en mandag, så der er nok bedre muligheder for at se de lokale i en weekend.

Tip: der er en kattecafe, uglecafe og hundecafe på shoppinggaden, men overvej lige om det er ordentlig dyrevelfærd før du går ind.

Tip: der er masser af instagram-venlig mad i Harajuku.

Når du trænger til en pause, så gå over i Yoyogi park og nyd en kold cola i skyggen af et træ.

Tip: Der er drikkevarerautomater ved indgangene til parken.

Yoyogi park og Meiji templet

Området strækker sig nærmest fra Shinjuku over Harajuku til Shibuya og består af en fredfyldt park med et stort tempel. Templet koster penge at besøge, men selv udefra er det gåturen værd.

Du ved at du er på rette vej når du ser de store porte.

Shibuya

Shibuya Crossing, shopping og lokalt liv

Området er nok mest kendt for shopping og Shibuya Crossing som har ry for at være verdens mest befærdede kryds. På instagram kan du se hvor mange der krydsede på en gang en mandag eftermiddag. Du kan forsøge at få en vinduesplads hos Starbucks eller en af de andre cafeer som har udsigt over krydset. Der er masser af shopping og muligheder for at spise i Shibuya, men der er mindre neon end i Shinjuku og stemningen er lidt mere rolig.

Vi så knap så mange turister i Shibuya og området havde en lidt mindre hektisk stemning end Shinjuku, selvom der stadig var godt gang i bydelen.

Akihabara

Spillemaskiner, nørdet og larmende:

Forstil dig at en teenagedreng har fået lov til at designe en bydel… Akihabara består af Sega spil butikker, spilarkader med et sindssygt støjniveau, maidcafeer, kort med letpåklædte tegneseriefigurer og alle former for samleobjekter indenfor manga, magic card, dukker og figurere.

I weekenden er de fleste veje lukkede for biler, så området er perfekt til at gå rundt i.

Tip: vil du spille i en arkade, så medbring ørepropper – lydniveauet er ekstremt.

Området er helt sikkert et besøg værd, for det er helt unikt. Men jeg vil ikke anbefale at bo i området, da der er en del støj og mange mennesker.

Ginza

Eksklusivt, shopping, stille

Ginza er et eksklusivt shoppingområde som er meget ordentligt og nydeligt. Men alle de dyre butikker får området til at virke lidt stille.

At shoppe i nogle af de lokale butikker kan virkelig være en oplevelse, hvor service er i fokus. Området har også verdens største fiskemarked og på stationen kan du finde sushirestauranten fra Jiro Dreams of Sushi.

Badeværelset i Tokyu Plaza

Tokyo

Alt i alt er byen helt unik og en vild oplevelse, som bør være et must see for alle rejsende. Med de 49 lande jeg har besøgt, har ingen by kunne måle sig med Tokyo – heller ikke New York, Singapore eller Paris.

1 thought on “En kort guide til: Shinjuku, Harajuku, Shibuya, Akihabara og Ginza

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.