Praktiske råd til når du skal book din drømme safari

Rejseplanlægning

Safari er en helt unik form for ferie! Du får mulighed for helt specielle oplevelser i naturen og komme tæt på dyrelivet. Måske sover du endda i telt på savannen. Safari er virkelig fantastisk, men ofte er det en dyr form for ferie. Det kan også være svært at overskue de mange forskellige rejsetilbud. Så her kommer mine anbefalinger til hvad du bør overveje, inden du booker safari.

Du kan komme på safari rigtig mange steder i verden, så er det noget specifikt du gerne vil se? Eller er rejselængden og tidsforskellen vigtigt for dig?  Ønkser du at turen skal være luksiøs, eller sætter du unikke oplevelser over komfort? Når du har styr på hvor du gerne vil hen, så søg inspiration hos rejseselskaber og få et par tilbud.

Jeg vil anbefale firmaer som har lang er erfairng med safari fx Blixen Tours eller Discovery Travel. Du kan også booke pakkerejser via charterselkaberne, men det giver ofte mindre fleksibilitet.

Den samlede transporttid

Er du også typen som gerne leder internettet igennem for at finde flybilletter med korte mellemlandinger? Så vi jeg anbefale dig at holde godt øje med den samlede transporttid. Min første safari var i Amakhala Game Reserve nær Port Elizabeth, hvor flyveturen tog omkring 17 timer. Fra lufthavnen skulle vi kun køre en time, på asfalterede veje.

Et halvt år efter fløj jeg til Nairobi på cirka 14 timer. Men køreturen fra Nairobi til Masai Mara endte med at tage over 7 timer. Det meste af køreturen var på grusvej, hvilket var en meget udmattende og halsbrækkende oplevelse. Så den samlede transporttid var faktisk væsentlig kortere til Amakhala end til Masi Mara.

Hvis du rejser i lande som ikke er kendte for deres gode veje, så læg ekstra tid til den transfertid du får oplyst.

Feriens rækkefølge

Mange rejsetilbud starter med et par dage på safari og slutter med badeferie, men på grund af den lange transport er man ofte træt ved ankomst. Derfor kan det anbefales at tage en overnatning på et billigt hotel inden safarien begynder. Overnatningerne i en safaricamp inkludere ofte overnatning, mad og safari, så det bliver hurtigt dyrt hvis du vil bruge den første nat på at komme dig oven på rejsen. Du bør også tænke over hvornår på dagen du ankommer, for hvis du ankommer efter eftermiddagssafarien er begyndt, så har du misset den første safari.

Tip: book en overnatning til at slappe af inden safarien

Hvad vil du se på safarien?

Drømmer du om at se kæmpe flokke af dyr på savannen? Vil du se mange forskellige, eller et bestemt dyr? Det ene udelukker som regel det andet, da de store flokke af gnuer, zebraer og antiloper sender andre dyr som elefanter på flugt. Det er selvfølgelig svært at definere på forhånd hvilke dyr du gerne vil se, for der er ingen garanti for at du spotter dem. Dyr som leoparder og næsehorn kan være svære at spotte. Ofte vil du ud fra safaricampens hjemmeside kunne læse om det er store flokke af dyr eller mange forskellige der er i parken. Du skal dog være obs på at parkerne ikke nødvendigvis nævner de truede dyrearter som næsehorn på hjemmesiden – det er for at beskytte dem mod krybskytter. Spørg hos rejseselskabet hvis du er i tvivl om hvor du skal tage hen for at se betsemte dyr.

Størrelsen på parken

Hvis du vælger en lille park, så har guiderne godt styr på hvor dyrene er. Men du risikere også at blive træt af at køre på de samme 5 kilometer, eller skulle under en motorvej for at komme til den anden side af parken. Så en stor park kan virke tillokkende, men husk at du altid kører ud fra campen, så der er grænser for hvor langt du kan nå ud, før i vender om.

Safriens varighed

Nogle steder kører du afsted når solen står op og vender først tilbage 10 timer senere. Det giver mulighed for at se en masse forskelligt, men det er også hårdt at bumpe rundt i en jeep så længe Andre steder tilbyder de en morgen tur og en aftentur, af 3 – 4 timers varighed. Personligt er jeg mest til to korte ture, for så er jeg frisk under hele safarien.

Safari er en intens ferieform, så hvis det er din første tur, så vil jeg anbefale at starte med max 3 overnatninger.

Tip: spørg til om i skal dele jeepen med andre eller om i har egen chauffør.

Hvad er det bedste safaritip?

Du kan se flere videoer fra Afrika på min instagram.

Tagged

3 thoughts on “Praktiske råd til når du skal book din drømme safari

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: