50 Countries rejseblog

Rejseplanlægning spaguide rejsetips

🇩🇰 Maldiverne – den ultimative afslapningsferie

Danske indlæg

Maldiverne består af en masse små øer i det indiske ocean. Men vandstanden stiger, så du skal være hurtig hvis du skal nå at opleve de smukke øer. De fleste øer har deres eget resort og der er stor variation imellem øerne, lige fra børnevenlige resorts til overdreven luksus.

Turen til Maldiverne

Fra København kan du flyve til hovedøen Male på 14 timer fx med Qatar. Så mellemlander du i Doha og har lige et par timer til at strække benene.

Fra Male går turen enten videre med speedbåd eller vandfly. Da vi landede efter det var blevet mørkt, blev vi hentet af hotellets speedbåd. Båden sejlede så stærk at ingen af os blev søsyge og undervejs kan du se hvor forskellige øerne er. Vandflyveren flyver ikke i mørke, så sørg for at time flyet til Male, hvis i vil videre med vandfly.

Det praktiske

Maldiverne er en helårsdestination med 30 grader året rundt og høj sol de fleste dage. Landet er muslimsk, så medbring passende tøj hvis du skal ud og besøge de lokale øer. På resortet (som normalt fylder en hel ø) er det helt fint at drikke alkohol og gå rundt i strandtøj. Nogle øer har dog ret strenge dresscode til aftensmaden, så tjek det inden afrejse. Alting skal flyves til Maldiverne, så alt er dyrt at købe. Derfor er det en fordel ar medbring masser af solcreme, badetøj osv. Men jeg vil anbefale at læs op på toldreglerne inden du pakker kufferten med gin, for du må kun indføre begrænsede alkohol og parfume

Meeru resort

Efter en travl uge med rundrejse på Sri Lanka var hele familien klar til at slappe af på Meeru.Det er et luksus resort med en afslappet stemning og mange aktiviteter. Vi boede i en jacuzzi villa som havde en privat have med jacuzzi – vi fik den kun brugt 1 gang, fordi det var så varmt. Vi havde fravalgt at bo i villaerne som ligger på pæle i vandet, da den konstante udsigt til vand kan give søsyge. Hvis du er på udkik efter en lidt billigere tur, så vælg et Garden Room og brug tiden på stranden.

Maden

Maden er en vigtig del af oplevelsen på Meeru og du kan få mad døgnet rundt. Det starter med en kæmpe buffet til morgenmad, en stor frokost og en overdådig aftensmad. Restaurantens gulv består af sand, så du behøver slet ikke at have sko på under dit ophold. Hvis du bliver træt af at spise i buffen kan du bestille små retter i poolbaren eller prøve deres a la carte restaurant (mod betaling)

Vi valgte all inklusive drikkevarepakken og det var et godt valg – med 30 grader skal der drikkes en del væske og det var rart at kunne tage en cola/øl i minibaren uden at skulle betale. Vinen var ikke helt fantastisk, men resten var super.

Maldiverne er klart min yndlings afslapnings destination og den slår klart Seychellerne fordi klimaet er mere behageligt (lavere luftfugtighed), der er en mere afslappet stemning og stranden er bedre.

Aktiviter på Maldiverne 

Hvis du ikke kan ligge stille på en strandsol hele turen, så er der masser at lave. Udbuddet spænder fra spa til tennis, golf, sejlture og kajak. Der er ikke kø til nogen af aktiviterne og det eneste vi ikke nåede var windsurfing da der var for lidt vind.

Du kan se hajer (de er ikke farlige) fra stranden og der er rig mulighed for at snorkle.

Tagged

2 thoughts on “🇩🇰 Maldiverne – den ultimative afslapningsferie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.